Giv dit barn en tryg og sjov start i vandet med vores populære babysvømningshold.
Vi tilbyder hold for både nybegyndere og øvede, hvor nærvær, leg og vandglæde er i fokus.
Træningen styrker både motorik og relationen mellem barn og forælder i rolige rammer.
Vores begynderhold i babysvømning er det perfekte første møde med vandet for de allermindste. Her styrkes barnets motorik, balance og kropsbevidsthed gennem leg, sang, øvelser og tryghed.
Holdet er for babyer fra 8 uger, der vejer over 4 kg og har tør navle. Hver gang varer 30 minutter og foregår i rolige og hyggelige omgivelser – med fokus på både nærvær og vandglæde.
Periode:
Fra 13/8 – 29/10 2026, hver torsdag fra kl. 11.00 – 11.30
Der er ingen babysvømning i uge 36 og 42
Pris:
695 kr.
Tilmelding er nødvendig.
Vigtigt:
Barnet skal bære badeble eller engangsble, der slutter tæt om lårene. Kan medbringes hjemmefra eller købes i svømmehallen.
Vores hold for øvede i babysvømning er for de lidt mere vandvante babyer, der allerede har været igennem begynderhold eller kan dykke. Her arbejder vi videre med barnets kropsbevidsthed, balance og muskelstyrke – alt sammen gennem leg, sang, svømning og små dyk.
Holdet varer 30 minutter og foregår i trygge rammer, hvor både barn og forælder får en hyggelig og lærerig oplevelse i vandet.
Periode:
17/2 – 28/4 2026, hver onsdag kl. 14.00 – 14.30
Krav:
Barnet skal enten have gennemført begynderholdet eller kunne dykke.
Tilmelding nødvendig – kontakt os for nærmere info.
Vigtigt:
Der skal medbringes badeble eller engangsble, der slutter tæt om lårene. Disse kan også købes i svømmehallen.